Valravnens Blog

Hedensk Blog om Samfund og Kultur

Daggry og aftenskumring – et ritual.

FrejAlter Vi hedninge kan også komme til at føle, at vi har brug for et spirituelt holdepunkt i hverdagen. Andre religioner har deres faste hverdagsritualer, men vi Asatroende har ikke meget direkte overleveret om den slags. Som ny-hedning kan det endda være, at man har en modvilje mod ordet “bøn,” fordi man ser det som noget kristent. Det behøver man bare ikke da, “bøn” også er et begreb fra vores egen hedenske tradition. I Havamål står der fks i vers 144; “Veistu, hvé biðja skal?” eller i oversættelse “Forstår du at bede?”
I mange år har jeg haft et lille husalter i min stue og det står der stadig. Der har jeg en Frejfigur stående, et par røgelseskar og en lille offerskål til når jeg ofre mjød til Frej eller bare til guderne generelt. Selv om Frej har en særlig betydning i mit liv, jeg har mødt ham i et drømmesyn, så kan Frejfiguren, for mig, også have en videre betydning af alle guderne, Regin Öll.

Jeg har i mange år brugt mit alter når jeg fra tid til anden har haft brug for en lille andagt. Som regel har jeg sat en CD på med Sveinbjörn Beinteinsson, der synger sine Edda-rimur. Så har jeg siddet der på hug foran alteret og mest bare følt. Det har ikke været noget regelmæssigt og ofte har der været længe imellem. I de senere år har jeg i stigende grad føl, at jeg har brug for et fast åndeligt holdepunkt i min hverdag. Det har irriteret mig, at vi ikke har noget egentligt overleveret om daglige ritualer fra hedensk tid. På mine rejser til Indien har jeg imidlertid observeret, at nogle Hinduer starter og afslutter dagen med et lille ritual til guderne. Enten ved et vej-alter, i templet eller ved et lille alter hjemme hos dem selv. Jeg har også nogle steder set Buddhister gøre det samme ved et lille alter i deres kina-grill. Også i det antikke rom havde folk deres egne små husaltre, hvor de fremførte daglige bønner til større og mindre hel og halv guder. Fra den nordiske folketradition kendes det, at holde skumringstimen som et tidspunkt for eftertanke.

Daggry og skumring er tidspunkter, hvor det hverken er nat eller dag og samtidig både er nat og dag og midt imellem. Noget afsluttes og noget andet begynder på samme måde som solhverv, ny og næ er tider på året, hvor ringen sluttes, noget nyt begynder og magien og den åndelige virkelighed er nærmere på menneskernes verden. Derfor begyndte jeg, at holde både daggry og skumring som en hellig tid, jeg hilser med et lille ritual eller bøn. Det behøver ikke at være noget specielt storladen. Jeg valgte, at bruge mit lille stue alter, hvor Frej sidder og troner med sin rejsning, til formålet. Ritualet delte jeg op som når jeg plejer at lave ceremonier. En indledning, en afslutning og en mellemtid. Som indledning valgte jeg, at bruge den tekst fra Edda digtningen, der har mest karakter af en bøn. Nemlig de to vers af Sigdrifumál der begynder med hil dag, hil Dags sønner, henholdsvis hil Aser, hil Asynjer. Dels passer første vers godt til tidspunktet. Dels er det en hyldest til magterne med åndelig dybde, som jeg sikker vil skrive mere om en anden dag.

Mellemtiden består, dels af en tid, hvor jeg reciterer nogle vers fra Vølvens spådom, dels af en tid, hvor jeg tømmer tankerne og bare forsøger at føle efter uden nogen præstationskrav. Jeg har valgt at reciterer versene 3,4,5,6 samt 19 og 20 af Vølvens spådom. Det er alle sammen vers der handler om kosmos, den store sammenhæng og skæbnen. Ikke sådan, at jeg har lagt mig fast på dem. I fald jeg synes, jeg får brug for nogle andre vers på et andet tidspunkt, skal ritualet være fleksibelt. Jeg har dog endnu ikke syntes, at jeg har haft brug for, at ændre på noget.

Det foregår på den måde, at jeg sætter mig på knæ foran alteret og lade ro falde over mig. Så tænder jeg to fyrfadslys under skåle med duftolie. Det giver effekt på to måder. Dels ved lys. Dels ved duft. Jeg starter så med, at enten synge eller mumle de to vers af Sigdrifumál. Hvorvidt jeg synger eller siger dem lavt for mig selv afhænger lidt af om jeg risikerer, at vægge naboer eller generer andre mennesker på det tidspunkt, hvor det foregår. Om sommeren er daggry forholdsvis tidligt i forhold til, hvornår de fleste mennesker sover. Det kan også være, hvis der er andre mennesker i lejligheden, at de kan føle sig forlegne over, at nogen udfører en tydelig religiøs handling lige foran dem. Jeg har fks fra tid til anden en logerende der lejer et værelse i min lejlighed.

Hvor længe ritualet tager varierer efter, hvad jeg lige har lyst til. Efter jeg har reciterer de “valfrie” Edda vers (der i mit tilfælde er fra vølvens spådom) Holder jeg som regel en lille stund, hvor jeg forsøger at tømme tankerne og bare føler. Som regel bliver jeg siddende foran alteret, men dette er også det tidspunkt under ritualet, hvor jeg kan rejse mig og gå et andet sted hen. Jeg kan fks finde på at sætte mig på min altan, hvis vejret er godt. Der sidder jeg så i tusmørket og venter enten på, at det bliver helt lyst eller helt mørkt. Om aftenen har jeg defineret tidspunktet som der, hvor svalerne bliver afløst af flagermusene.
Når følestunden er forbi synger eller mumler jeg igen de to vers af Sigdrifumál, hvorefter jeg slukker fyrfadslysene og ritualet er forbi. Afhængig af hvor længe jeg synes, at jeg har brug for at sidde kan ritualet tage fra 5 minutter til en halv time. Som regel dog nærmere de 5 minutter.

Når man som jeg er B menneske kan det være vanskeligt at komme op før daggry, især i sommer månederne, men når man først er kommet ud af sengen oplever man en helt speciel stemning. Fuglene kvidre, men resten af verden sover endnu. Jeg må tilstå, at jeg ofte går i seng igen lige efter ritualet, men når jeg føler for det er morgenen en god stund, at lade sig inspirerer og som der står i Havamål; “meget sinkes under Morgensøvn”.

Det sker naturligvis også ind imellem, at jeg sover over mig, men så laver jeg bare ritualet når jeg står op. Ved aftenskumring risikerer man sjældent, at sove over sig, men der kan man være forhindret på anden måde, så det kan ske, at jeg springer over, hvis jeg ikke er hjemme. Jeg søger så vidt mulig, at lave ritualet to gange om dagen. Undtaget er når jeg holder offentlig blot der som regel også foregår i skumringen, men der kan det ligesom komme ud på et.

Hvad har jeg så fået ud af det? Jeg synes jeg har fået en åndelig forankring i min hverdag. For mig er Asatroen en handlings religion. Man er Asatroende når man hylder guderne. Hvis det kun foregår 4 gange om året til jævndøgn og Solhverv er der en vældig lang tid ind imellem, hvor man ikke er det. Gry og skumringsritualerne er også anderledes, fordi det bliver meget mere personligt. Jeg føler en nærhed til magterne, skabelsen og til verdenstræet, ligesom en følelse af, at der er noget der er større end mig selv. Det er også begyndt, at vise sig i mine drømme. En morgen blev jeg vækket af en sang inde i min drøm der lød to gange; “jeg elsker dig Sigrid“. Det var som et signal, både om at jeg skulle stå op og lave ritualet, men også en påskyndelse af at det bliver gjort.

 

af
Bjørg Sigrid Lund

 Heill dagr.
Heilir dags synir.
Heil nótt ok nift.
Óreiðum augum
lítið okkr þinig
ok gefið sitjöndum sigr.

Heilir æsir.
Heilar ásynjur.
Heil sjá in fjölnýta fold.
Mál ok mannvit
gefið okkr mærum tveim
ok læknishendr,
meðan lifum.


3. Ár var alda,
þar er Ymir byggði,
var-a sandur né sær
né svalar unnir;
jörð fannst æva
né upphiminn,
gap var ginnunga
en gras hvergi,

4. áður Burs synir
bjöðum um ypptu,
þeir er Miðgarð
mæran skópu;
sól skein sunnan
á salar steina,
þá var grund gróin
grænum lauki.

5. Sól varp sunnan,
sinni mána,
hendi inni hægri
um himinjöður;
sól það né vissi
hvar hún sali átti,
stjörnur það né vissu
hvar þær staði áttu,
máni það né vissi
hvað hann megins átti.

6. Þá gengu regin öll
á rökstóla,
ginnheilög goð,
og um það gættust;
nótt og niðjum
nöfn um gáfu,
morgun hétu
og miðjan dag,
undorn og aftan,
árum að telja.

19. Ask veit eg standa,
heitir Yggdrasill,
hárbaðmur, ausinn
hvíta auri;
þaðan koma döggvar
þær er í dala falla,
stendur æ yfir grænn
Urðarbrunni.

20. Þaðan koma meyjar
margs vitandi
þrjár úr þeim sæ,
er und þolli stendur;
Urð hétu eina,
aðra Verðandi,
skáru á skíði,
Skuld ina þriðju.
Þær lög lögðu,
þær líf kuru
alda börnum,
örlög seggja.


Heill dagr.
Heilir dags synir.
Heil nótt ok nift.
Óreiðum augum
lítið okkr þinig
ok gefið sitjöndum sigr.

Heilir æsir.
Heilar ásynjur.
Heil sjá in fjölnýta fold.
Mál ok mannvit
gefið okkr mærum tveim
ok læknishendr,
meðan lifum.

Nye indlæg

Nye kommentarer

    Arkiver

    Kategorier

    Meta

    Updated: 2016-07-10 — 20:16
    Valravnens Blog © 2016 Frontier Theme